I Blokhus kan du spille golf på tre forskellige baner:
18-hullers banen
18 hullers-banen i Blokhus er en ’hedebane’ og en ’mesterskabsbane’. Her vil du møde brede fairways og ikke mange træer. Vinden spiller en stor rolle og kan påvirke boldens flugt markant. Hullerne er præget af den naturlige vegetation, der inkluderer lyng, marehalm og forskellige græsser. Designet stræber efter at bevare den naturlige skønhed og fornemmelse af landskabet.
Executive Course
Begrebet ”Executive Course” dækker over en banetype, som er kendetegnet ved hurtigt ”eksekverede” runder på 9 huller af høj kvalitet.
Sætter du pris på kvalitet og raffinement, så vil du elske vores 9 huller! De stiller store krav til præcision og teknisk snilde, og her bliver selv den mest erfarne spiller sat på prøve. Især de kuperede greenområder hæver banen til et højt niveau.
Executive Course er også en hedebane, og en aftenrunde i skæret af den nedgående sommersol er en uforglemmelig naturoplevelse!
Academy Course
Par 3-banen er en ”Academy Course”, dvs. en mindre golfbane, der er designet til træning, nybegyndere og spillere, der ønsker at forbedre deres korte spil.
Hjertelig velkommen til Blokhus Golfcenter!